Der er noget helt særligt over at pakke kameratasken, snøre vandreskoene og tage afsted på tur sammen med Leo. Denne gang gik turen mod det sydvestsjællandske – nærmere bestemt til Bisserup, hvor vi startede ud fra parkeringspladsen ved Bjørnebæk Strand.
Målet for turen var at opleve det nye vådområde, som for alvor har taget form og skabt fantastiske betingelser for et rigt og varieret fugleliv, samt tage en god runde i Bisserup Skov.
Fiskehejren på vagt over den nye sø
Vi lagde ud med at følge stien langs den nye sø og det etablerede vådområde. Det er altid fascinerende at se, hvor hurtigt naturen tager et område til sig, så snart der kommer åbent vand og tagrør.
Det varede da heller ikke længe, før vi fik selskab. Højt hævet over søen, balancerende elegant på en nøgen gren mod den letskyede himmel, sad en fiskehejre og holdt øje med det hele. Den sad helt stille som en statue og spejdede ud over sit nye jagtterræn – et fantastisk motiv i det åbne landskab.
Liv i rørskoven: Rørspurven i tagrørene
Lidt længere fremme langs kanten kvidrede det livligt fra sivene og tagrørene. Det nye vådområde har allerede tiltrukket et væld af småfugle, og midt blandt de gyldne frøstande dukkede en fin rørspurv frem. Den sad uforstyrret og nød solstrejfene, mens den spejdede efter insekter og frø. Den slags nærværende øjeblikke i øjenhøjde med fuglene minder én om, hvorfor det altid kan betale sig at have teleobjektivet klar.
Skovens lyde og blåmejsens nysgerrighed
Fra det åbne vådområde bevægede vi os ind under trækronerne i Bisserup Skov. Her faldt roen over os på en helt anden måde. Skovbunden duftede frisk, bladene dæmpede skridtene, og luften var fyldt med skovens egne lyde og fuglenes melodiske fløjt.
Oppe i grenene fangede en lille, energisk blåmejse min opmærksomhed. Med sine klare gule og blå farver lyste den smukt op mod den mosklædte gren og den mørke, bløde skovbaggrund. Den hoppede nysgerrigt rundt fra gren til gren, stoppede op et kort øjeblik og kiggede direkte ned mod os, inden turen gik videre i trækronerne.
En træt og glad firbenet makker
For Leo var dagen intet mindre end et sanseeventyr. Med snuden helt nede i skovbunden og ørerne på stilke nød han hver eneste meter af turen – fra den friske brise nede ved kysten til alle de nye dufte i skovtykningen.
At kunne kombinere fugle- og naturfotografering med en god lang gåtur i selskab med sin bedste firbenede ven er ren balsam for sjælen. Vådområdet ved Bisserup har i den grad fået en fast plads på listen over steder, vi snart skal gæste igen.