Der er noget helt særligt over de her første rigtige forårsdage. Efter en lang og mørk vinter føles det næsten som om, skoven holder vejret i spænding, før alt springe ud i fuldt flor. I torsdags tog jeg kameraet under armen og drog en tur gennem Herlufsholmskoven, og jeg blev mindet om, hvorfor denne tid på året er så utrolig smuk.
Når man bevæger sig ind under de høje træer, er det første, man lægger mærke til, hvordan lyset har ændret karakter. Solen står lavere på himlen, og dens stråler er blevet blødere og varmere. Det varme modlys forvandler skovbunden til et glitrende tæppe, hvor hver eneste lille anemone og hvert eneste visne blad fra sidste år bliver vækket til live.
Når blomsterne fanger solen Hvidanemonerne er for alvor begyndt at kigge frem. At se dem stå der, nærmest som små lysende lanterner mod den mørke jord, er det ultimative tegn på, at foråret er her. Jeg brugte lang tid på at fange, hvordan de sarte kronblade næsten bliver gennemsigtige, når de rammes af den gyldne aftensol. Der er en ro over at ligge der i skovbunden og mærke solens varme på ryggen, mens man venter på det helt rigtige øjeblik, hvor lyset rammer perfekt.
Liv i underskoven Det er ikke kun planterne, der nyder de lune temperaturer. Skoven summer af liv, og er man stille nok, kan man være heldig at få et glimt af dens beboere. Undervejs mødte jeg en lille råbuk, der stod helt stille og nød roen i det tiltagende mørke. Det er de her øjeblikke – mødet mellem det vilde dyreliv og det magiske forårslys – der gør turen gennem Herlufsholmskoven til noget helt specielt.
Vi har ventet længe på denne varme og dette lys. Nu er det her, og det er bare om at komme ud og suge det hele til sig. Foråret i Danmark er kort, men det er uden tvivl den mest inspirerende tid at være fotograf i.
Tak fordi I kigger med!
