Lad os være ærlige. En gråvejrsdag i december står sjældent øverst på ønskelisten, når man pakker kameratasken. Lyset er fladt, himlen er tung, og farverne er for længst begyndt at falme.
Men turen rundt om Rønnebæk Søskov i dag beviste endnu engang, hvorfor man altid skal tage afsted alligevel. For selv på de mest “kedelige” dage, gemmer naturen på små mirakler, hvis man bare kigger godt nok efter.
Naturens sidste farver
Det første, der mødte os, var stilheden og de dæmpede jordfarver. Men midt i alt det brune og visne stod der stadig små, stædige farveeksplosioner.
Jeg blev fanget af kontrasterne. De sidste, gyldne blade, der klynger sig til tornede grene, lyser nærmest op som små lanterner mod den mørke baggrund. Der er en særlig melankolsk skønhed over naturens forfald lige nu. Især det enlige, gule træ, der stod og lyste op midt i den rødbrune skovkant, var et fantastisk motiv – en påmindelse om, at der stadig er liv, selvom vinteren har fat.
Dagens højdepunkt: Øjenkontakt med falken
Mens vi gik og nød de små detaljer i løvværket, skete det, man altid håber på som naturfotograf, men sjældent tør regne med.
Ud af det blå fik vi øje på en silhuet i toppen af en tynd gren. En tårnfalk.
Den sad helt roligt og spejdede ud over landskabet. Det grå og mørke vejr gav billederne en dramatisk og intens stemning, som faktisk klædte rovfuglen utroligt godt. Det var ikke det klassiske solskinsbillede, men noget mere råt og ægte. At stå der, midt i Rønnebæk Søskov, og betragte så elegant en jæger, fik straks kulden og det grå vejr til at forsvinde.
Det var prikken over i’et på en tur, der startede med lave forventninger, men endte med at give både fantastiske farver og et møde med en af luftens konger.
Husk det næste gang du kigger ud af vinduet og synes, det ser kedeligt ud: Eventyret venter derude – også i gråvejr.
